Opdateret - 2026
Fortiden kendte personer brugte Guds navn Jehova.
Da Martin Luther I 1534 udgav sin oversættelse af hele Bibelen, foretaget fra originalsprogene. Af en eller anden grund anvendte han ikke Guds navn men erstattede det med forskellige titler, som for eksempel HERREN. Han kendte imidlertid Guds navn, for i en prædiken over Jeremias 23:1-8, som han holdt i 1526, sagde han: „Dette navn “Jehova”, Herren, tilhører udelukkende den sande Gud.“
I 1543 skrev Martin Luther „Når de [jøderne] nu påstår at navnet Jehova ikke kan udtales, ved de ikke hvad de snakker om . . . Hvis det kan skrives med pen og blæk, hvorfor skulle det så ikke kunne udtales, hvilket er langt bedre end at blive skrevet med pen og blæk? Hvorfor siger de ikke også at det ikke kan skrives, ikke kan læses eller ikke kan tænkes? Alt taget i betragtning var det hykleri fra Martin Luther, han undlod selv at bruge Guds egennavn “Jehova” i sin oversættelse af Bibelen.
N.F.S. Grundtvig skrev en salme i 1836. “Lovsynger Herren, min mund og mit indre.” i den anvender han Guds navn Jehova.
Grundtvig skrev salmen i 1836 (som er en fri gendigtning af Davids Salme 103).
I 1890 blev den flittigt sunget i Sønderjylland og optaget i den sønderjyske salmebog længe før resten af landet. Og i 1953 blev den for første gang. optaget i den landsdækkende, autoriserede Den Danske Salmebog.
Thorvald Aagaard komponerede melodi til den i 1909.
Grundtvig salme 1836. Den Danske Salmebog salme 3
Lovsynger Herren, min mund og mit indre!
Sjungende, hjerte, tag Ånden i favn!
Tonerne spille, som stjernerne tindre,
trindt om Jehovas højhellige navn!
Egennavnet Jehova, Jehovah eller Iehova forekommer i inskriptioner, og mere end 200 bygninger hvor det forekommer som de fire eller seks hebræiske bogstaver. Christian 4. lod mange af sine kendte bygningsværker som Rundetårn og Holmens Kirke smykke med bogstaverne "JHWH". men på Rundetårn har dog i tetragrammet udover bogstaverne"JHWH" også indsat vokalpunkter, så der står "JEHOVAH". Og på mange af de mønter (også kaldet "Hebræere") som Christian 4.
lod fremstille. Selv om Christian 4 var en skurk, kendte han Guds egennavnet Jehova der stadig var at finde i Biblerne den gang, men om Christian 4 skrev Guds egennavnet af respekt, ærefrygt eller for at få Guds nåde det vides ikke.
Åsted kirke i Nordjylland, prædikestolen er fra 1800-tallet har ligeledes hebraiske bogstaver, Guds egennavn stående med indsat vokalpunkter lige som på Rundetårn, så der står "JEHOVAH" Det ses i den trekantet ramme ovenover prædikestolen. Billeder af de her ovenover nævnte og andre kan du se her.*